Det usandsynlige land - nationsbygning og disintegration i Canada, 1600-2015:En identitetshistorisk undersøgelse

Nyliberalisten Mulroney 498 Værdikamp 499 Engelsk-canadisk nationalisme 500 Canadiske nationalismer 500 Det exceptionelle Canada 502 Økonomisk nationalisme 504 Kulturel nationalisme, anden bølge 510 Kulturel suverænitet 510 Trudeaus politik over for USA 511 Statsregulering og kulturel protektionisme 513 Opdagelsen af det særligt canadiske: Canadiske Studier 515 Canadas nationale litteratur 517 Kulturkamp på markedet: Den canadisk-amerikanske mediekrig 523 Identitet og canadiske værdier 528 Nationale symboler og national stolthed 532 Konklusion 534 Kapitel 22: Indvandring, multikulturalisme og en ny canadisk identitet Indledning 536 Befolkningspolitik i 1900-tallet 537 Indvandring og økonomi 537 Canada åbner dørene for ikke-europæere 539 Indvandrere i typer og tal 542 Faldende integration 546 Statslig multikulturalisme og nationsbygning 550 Multikulturalismen: en politik under udvikling 550 Fra fejring af etnicitet til antiracisme 551 Offentlige intellektuelles bidrag til multikulturalismen 554 James Tully 554 Charles Taylor 555 Will Kymlicka 557 Kritikker af den statslige multikulturalisme 561 Multikulturalisme og medborgerskab 566 Multikulturalisme og religiøs identitet 568 Udviklingen i Quebec 571 Krisen om "rimelig imødekommelse" 571 Interkulturalisme 572 Sekularistisk nationalisme 574 Multikulturalisme i konservative gevandter 575 forstået Canada.12 Men disse værker er så bredt anlagt, at de ikke kan kaldes for egentlige identitetshistorier.Forfatterne er mere interesserede i at beskrive de omstændigheder, der førte til befolkningens voksende krav om parlamentarisme og politisk autonomi.I Colony to Nation følger Lower således bevægelsen "fra koloni til nation", men som den historiker, han er, foretager han ikke teoretiske overvejelser over f.eks.forskellen mellem kolonial og national identitet.Som det var tilfældet med andre af de store engelsk-canadiske historikere, spiller den frankofone befolkning desuden en birolle i hans historie om Canada (Lower 1946).Det samme gælder Donald Creightons The Road to Confederation (Creighton 1964).Creighton lagde afstand til den fransk-canadiske tradition for at forstå Konføderationen som en kontrakt mellem to ligestillede nationer Han tolkede Canadas historie ud fra et centralistisk og føderalistisk perspektiv og beskrev det franskcanadiske Canada før 1867 som et tilbagestående feudalt samfund.I Dominion of the North: A History of Canada (Creighton 1944) skildrede han Canadas oprindelige befolkning på en lignende måde: De var bærere af en tilbagestående kultur og passive iagttagere af en udvikling skabt af euro-canadiske kolonister, der repræsenterede Canadas fremtid og ville efterlade dem som historiens tabere.Kun i Harold Innis' The Fur Trade in Canada (Innis 1930) møder man en historikers forsøg på at læse Canadas historie som en identitetshistorie: som mødet mellem to civilisationer, en europæisk og en nordamerikansk.Efterkrigstidens historikere beskrev Canadas ekspansion vestpå og den økonomiske forvandling, som samfundet gennemgik efter ankomsten af hundredtusinder af indvandrere fra det kontinentale Europa.Det gælder f.eks.Robert Craig Brown og Ramsay Cook i Canada 1896-1921: A Nation Transformed (Brown and Cook 1975).I takt med Canadas gradvise løsrivelse fra Storbritannien og imperiet begyndte identitetsspørgsmålet for alvor at få betydning for historikerne.For hvad var det nu at være canadier, og hvor stod Canada i den geopolitiske orden?Lige siden Anden Verdenskrig er der derfor udkommet en lang række bøger om canadisk identitet, f.eks.George W. Browns Building the Canadian Nation (Brown 1942), William L. Mortons The Canadian Identity (Morton 1961), Philip Buckner og R. Douglas Francis' Canada and the British World: Culture, Migration and Identity (Buckner and Francis 2006), José E. Igartuas The Other Quiet Revolution: National Identities in English Canada (Iguarta 2006) og senest C.P. Champions The Strange Demise of British Canada: The Liberals and Canadian Nationalism, 1964-68 (Champion 2010).Denne afhandling vil referere de emner, der er behandlet i disse bøger og en lang række specialstudier foruden adskillige politologiske studier af Canadas politiske historie og kultur, idet det netop er vigtigt for mig at påvise sammenhængen mellem historie, identitetsdannelse og politik.Om Canadas konstitutionelle og politiske identitet står 12 Innis 1930, Creighton 1944 og 1964, Lower 1946, Cook og Brown 1975.-Anden væsentlig litteratur om engelsk-Canadas udvikling fra koloni til nation i relation til Det Britiske Imperium er Berger 1970 og 1986, Morton 1961, Buckner 2008) og 2005, Buckner og Francis 2006, Brown 1942, Ward 2007, Igartua 2006, Champion 2010, m.fl.behovet for en union, statens struktur, forholdet mellem centralregering og provinser og spørgsmålet om en "ny nationalitet".Derefter analyserer jeg forfatningens indhold og karakter med særligt henblik på at belyse de dele af den, som senere skulle skabe uenighed og usikkerhed om Canadas konstitutionelle identitet, dvs.Canadas identitet som stat.I kapitel 5 redegør jeg for historien bag den franske koloni Nouvelle France.Min tese er, at bosætterne omkring 1700 havde udviklet en selvforståelse, som var præget af de særlige forhold i kolonien: dels de barske geografiske forhold, dels forholdet til de lokale indfødte og dels en styreform, hvor den katolske kirke spillede en rolle, som var anderledes end i Frankrig.Jeg vil vise, at kirken var med til at forme bosætternes syn på den nye verden, de havde slået sig ned i, og en vision for deres samfunds opgave i Den Nye Verden, og jeg vil argumentere for, at den fortælling om sig selv, de skabte, kom til at lægge en grund for fransk-canadisk nationalitet.I kapitel 6 analyserer jeg det historiske forløb fra den britiske erobring af Nouvelle France i 1760 til den britisk-amerikanske krig 1812-1814.Jeg viser, hvordan der i denne periode blev skabt betingelser for politiske identiteter og værdier i Quebec gennem en række formative begivenheder og den socio-økonomiske udvikling.Jeg argumenterer for, at der under forfatningsprocessen fra den Kongelige Proklamation, over Quebec-loven til Forfatningen af 1791, der opdelte Provinsen Quebec i to dele, blev grundlagt et føderalistisk princip og en tradition for at imødekomme kulturelle minoriteter og håndtere konflikter "fra oven".Jeg påviser desuden, hvordan to forskellige måder at forstå frihedsbegrebet påen konstitutionel og en republikansksamtidig bidrog til at skabe to forskellige typer nordamerikanere: britisk-canadiere og amerikanere.Da forfatningsloven indførte et autoritært guvernørstyre blev der skabt betingelser for en reformistisk bevægelse, der siden blev radikaliseret, hvilket førte til oprør i begge dele af provinsen i 1830'erne.I kapitel 7, som dækker perioden fra 1812-krigen og frem til oprørene i 1830'erne, argumenterer jeg for, at krigen var stærkt medvirkende til at skabe en kollektiv bevidsthed om forskellen mellem canadiere og amerikanere.Derefter analyserer jeg årsagerne til reformbevægelserne i Øvre og Nedre Canada ud fra en tese om, at de skal forstås i lyset af den hidtidige samfundsstrukturs sammenbrud og en udbredt utilfredshed i middellagene med korrupte oligarkier og det ikke-repræsentative politiske system, briterne havde indført i 1791.Selv om oprørene i Øvre og Nedre Canada blev slået ned, fik de store politiske, ideologiske og identitetsmæssige konsekvenser, deriblandt skabelsen af Provinsen Canada.Kapitel 8 handler om unionstiden 1840-1867 og har mere karakter af en bred periodeanalyse.Selv om der var tale om en tid med mange civile konflikter, viser jeg, at den også var præget af vigtige nationsbyggende projekter i civilsamfundet og det politiske liv.I mange tilfælde blev civile initiativer understøttet af de koloniale myndigheder, der var interesserede i at modernisere kolonierne for at bringe dem på højde med udviklingen i USA.Unionsforfatningen opmuntrede ledende reformister til kategorisering, som andre foretager" (Jenkins 2014: 310).Den bliver til i en dialektik mellem det kollektive "selv" og dets "andre".National identitet er såledesi lighed med andre former for kollektiv identitet ikke noget, man "har", men noget, man "gør", og noget, der "sker": Nationaliteten bliver bestandig skabt og reproduceret i hverdagslivet og mellem folk, som identificerer hinanden som værende enten inden eller uden for den nationale gruppe.Selv om nationalitet er dynamisk og foranderlig, er den ikke vilkårlig og flydende, idet den fastholdes af institutionelle faktorer, ikke mindst den måde, hvorpå børn og unge bliver socialiseret i hjemmet, børnehaven, skolen og gennem medierne.National identitet er selvfølgelig blot én blandt mange former for social identitet, men det er en social identitet af en særlig karakter: en kollektiv identitet.Når et større antal individer deler mange kilder til deres sociale selvf.eks.sprog og symbolerkan man tale om et kollektiv, eller en gruppe.Hvis gruppen opfatter sig selv som anderledes end andre, og de andre også opfatter dem som anderledes end sig selv, markerer de deres indbyrdes grænser ved hjælp af "identitetsmarkører" i form af etniske og nationale symboler, der angiver grænserne mellem grupper, der i praksis kan være meget ens (jf.Barth 1969).Den norske antropolog Thomas Hylland Eriksen er af den opfattelse, at alle forestillinger om nationen dybest set udtrykker to grundlæggende principper: sted og slægtskab.De har i historiens løb splittet befolkninger, men de understøtter som regel hinanden inden for nationalstaten, hvor det at være fælles om et sted kan danne grundlag for en national slægtskabsfølelse.For det at bo det samme sted indebærer for det meste, at borgerne erhverver sig en lang række fælles færdigheder, erfaringer, forestillinger og normer, heriblandt ikke mindst normen om at udvise indbyrdes solidaritet (Eriksen 2004, jf.også Horowitz 1985 og Connor 1994).Nationalitet har således en normativ dimension.I lighed med religiøs identitet kan national ide

Récupéré en direct depuis OpenAlex et désinversé. Les résumés ne sont pas conservés dans cette base de données : les index inversés représentent 8,6 Go des 9,3 Go de texte de la base, et le serveur dispose de 13 Go libres.