Komparativ klassestruktur og klassebevidsthed, enkeltlandsfiler

Formålet med dette projekt var at fremskaffe systematiske data til brug ved analyser af klassestruktur. Hovedformålet var at udvikle metoder til meget nøje ''målinger'' af de relationelle dimensioner af social ulighed (i særdeleshed relationer angående autoritet, autonomi og ejendomsret) som et komplement til data angående de gradationelle dimensioner af social ulighed (fx indkomst, uddannelse og beskæftigelsesmæssig status). For at undersøge klassestrukturens makro-egenskaber samt disses effekt ved hjælp af komparative analyser blev undersøgelsen gentaget i en række lande foruden USA. Denne samling omfatter data fra ti lande: USA (1980), Sverige (1980), Finland (1981), Norge (1982), Canada (1982), Storbritannien (1984), Vesttyskland (1985), Danmark (DDA-1078: Samfundsudvikling og sociale modsætninger i Danmark, 1985), Australien (1986) og Japan (1987). # De tidligste tiltag i dette komparative projekt stammer fra 1976-1977. I det år blev et pilotprojekt med støtte fra Wisconsin Alumni Research Foundation igangsat med det formål at udarbejde kernespørgeskemaet til det komparative projekt. I 1978 gjorde en bevilling fra National Science Foundation det muligt at gennemføre undersøgelsen i USA og at begynde koordineringen af hele det komparative projekt. Der blev i perioden mellem 1978 og 1980 afholdt tre møder mellem personer, der var interesserede i at starte projekter i en række europæiske lande. Det egentlige formål med disse møder var at forsøge at opnå enighed om indholdet af kernespørgeskemaet med henblik på at opnå den størst mulige grad af komparabilitet mellem de forskellige undersøgelser. Ved et møde i januar 1980 i Madison, Wisconsin, blev der opnået enighed om hovedtrækkene for undersøgelsen mellem repræsentanterne fra Italien, Storbritannien, Sverige og Finland. Efter enkelte forbedringer og opstramninger blev undersøgelsen påbegyndt i USA i 1980, i Sverige i 1980 og i Finland i 1981. # Siden disse indledende undersøgelser er der opnået støtte til nationale projekter i Canada (igangsat i 1982), Norge (i 1982), Storbritannien (i 1983), New Zealand (1984), Vesttyskland (1985), Danmark (1985), Australien (1986) og Japan (1987). En regional undersøgelse i Sydaustralien blev igangsat i 1981. I alle disse undersøgelser har man bibeholdt det centrale spørgeskema fra USA-undersøgelsen, dog delvist undtaget det finske og det britiske projekt, som udelod de fleste af holdningsspørgsmålene. Nærværende datamateriale indeholder data for alle disse lande undtagen New Zealand, hvorfra data vil blive tilføjet på et senere tidspunkt. # Undersøgelsens data kan grupperes under syv generelle overskrifter: klasserelationer, andre aspekter af social strukturel placering, organisatoriske forhold, klassebiografi og klasseerfaringer, kønsdeling af husarbejde, sociale og politiske holdninger og politisk deltagelse. # #1. Klasserelationer: #Spørgsmålene, som omhandler respondentens placering inden for klasserelationer, udgør den mest nyskabende del af undersøgelsen. Disse spørgsmål beskæftiger sig med følgende klynger af variable: #a. Kontrol, især de måder hvorpå personer i overordnede stillinger kan eller ikke kan tildele deres underordnede forskellige former for belønning og straf. #b. Beslutningstagen angående forskellige former for planlægning på respondentens arbejdsplads. #c. Autonomi vedr. forskellige aspekter af respondentens eget arbejde, især vedr. udformning og planlægning af arbejdets indhold. #d. Formel hierarkisk position, dvs. den officielle placering af respondentens job inden for det organisatoriske hierarki på arbejdspladsen. #e. Ejendomsret til produktionsmidlerne, både udtrykt ved eget hovederhverv og ved besiddelse af indkomstgivende ejendom. #f. Position på arbejdsmarkedet, især besiddelsen af kreditiver. #g. Indkomst. Undersøgelsen indeholder et sæt spørgsmål vedr. respondentens samlede personlige indkomst, husstandens indkomst og de forskellige indkomstkilder (overførselsindkomster, renter, investeringer osv.). # Alt i alt muliggør disse spørgsmål en operationsanalyse af næsten enhver version af Marx'' og Webers klassebegreber. # #2. Andre aspekter af social strukturel placering: #Ud over de detaljerede spørgsmål om klasserelationer indeholder undersøgelserne konventionelle sociologiske spørgsmål om beskæftigelse, erhverv, geografisk placering, køn, race og racetilhørsforhold. # #3. Organisatoriske forhold: #Klasser er ''indlejret'' i organisationer, og en stor del af den samtidige teoretisering om klasse drejer sig om skæringspunkterne mellem disse to begreber. For at kunne måle nogle af de karakteristiske træk vedrørende organisatoriske forhold indeholder undersøgelsen spørgsmål om: størrelsen på den virksomhed, hvor respondenten er ansat, tilknytning til den statslige sektor, tilknytning til større virksomheder og til den industrielle sektor. # #4. Klassebiografi og klasseerfaringer: #Det enkelte menneske indtager ikke blot en position inden for klassestrukturen, og et samfund karakteriseres ikke blot ved en statisk fordeling af rangfølgepladser. Individet er også karakteriseret ved bevægelsesbaner gennem klassestrukturen, ved mønstre af klasseerfaringer over tid og ved netværkstilknytninger på tværs af klasser gennem venskaber og slægtsmæssige forhold; og samfund er karakteriseret ved fordelingen af sådanne baner, mønstre og netværk. Et af de vigtige formål med dette forskningsprojekt er at kortlægge forbindelsen mellem klasse forstået som placeringsstruktur og klasse forstået som en biografisk bane af erfaringer. En lang række spørgsmålsklynger undersøger følgende emner: #a. Klasseoprindelse, dvs. spørgsmål om forældres beskæftigelse, autoritet og besiddelser. #b. Klassebevægelse over generationer. To typer spørgsmål belyser dette emne. For det første er der en serie spørgsmål, som retrospektivt ''måler'' respondentens jobhistorie angående de to seneste jobs. For det andet er der forskellige typer spørgsmål, hvori respondenten bliver spurgt, om han/hun nogensinde har besiddet forskellige klassepositioner: tilsynsførende positioner, selverhvervende positioner, medarbejderpositioner (hvis respondenten for tiden er selverhvervende). #c. Klasse og familie. De samme grundlæggende oplysninger om klasse, som er indsamlet for respondenten, er også indsamlet for respondentens ægtefælle, således at det er muligt at analysere familiernes og ikke blot individernes placering i klassestrukturen. #d. Sociale netværk. De grundlæggende klassedata er også indkluderet vedrørende respondentens tre nærmeste venner. #e. Klasseerfaringer. Endelig er der stillet spørgsmål om forskellige typer iøjnefaldende klasserelevante erfaringer, som en enkeltperson måtte have haft, specielt om respondenten nogensinde har været arbejdsløs (og hvornår og hvor ofte), om respondenten er eller har været medlem af en fagforening (og på hvilken måde han/hun eventuelt har deltaget i fagforeningsaktiviteter), og om respondenten nogensinde har deltaget i en strejke (og hvilken form for deltagelse, der var tale om). # Alt i alt gør alle disse spørgsmål det muligt at kortlægge klassestrukturers grad af åbenhed eller tillukkethed. Dette er af væsentlig teoretisk betydning, både for forståelsen af klasseindvirkning på enkeltpersoner og for forståelsen af forskellene mellem klassestrukturen i de enkelte lande i undersøgelsen. # #5. Kønsdeling af husarbejde: #For at tage de indledende skridt til at undersøge forholdet mellem klasserelationer og kønsrelationer indeholder en sektion af undersøgelsen spørgsmål med relation til fordelingen af arbejdet og magten i husstanden. Skønt dette er en relativt lille sektion, synes de komparative data fra den at være særdeles interessante. # #6. Holdninger: #Undersøgelsen indeholder en bred vifte af spørgsmål om sociale og politiske holdninger. Mange af disse spørgsmål undersøger diverse dimensioner af det, der ofte kaldes ''klassebevidsthed'', specielt spørgsmål vedrørende klasseidentifikation, opfattelse af mulige alternative samfundstyper, forklaringer på sociale problemer og normative vurderinger af forskellige former for ulighed. Yderligere er der spørgsmål vedrørende politisk identifikation, holdninger til regeringspolitik og en række andre temaer. # #7. Politisk deltagelse: #Endelig er der en række spørgsmål, som omhandler ikke blot respondentens holdninger, men også deltagelse i politiske aktiviteter og organisationer. # #Data er inddelt i tre logiske sektioner: kernevariable, ækvivalente variable og nationsspecifikke variable. Kernevariablene er de variable, som oprindeligt indgik i USA-undersøgelsen, og som for de flestes vedkommende også blev anvendt i de andre ni lande. De ækvivalente variable repræsenterer de spørgsmål, som resulterede i sammenlignelige - men ikke identiske - svar i de forskellige lande, for eksempel variable vedrørende uddannelse. Kernevariablene og de ækvivalente variable for alle landene er flettet til een datafil (Del 1). Brugere bør være opmærksomme på, at de ækvivalente variable også findes i de nationsspecifikke datafiler (Del 2-9). De nationsspecifikke variable repræsenterer spørgsmål undersøgt i 8 af de 10 lande, som ikke er indeholdt i sættet af kernevariable. Der findes ikke nationsspecifikke variable for USA og Finland. # Man bør bemærke, at for at overholde diskretionspligten over for respondenterne kan visse identificerende variable ikke umiddelbart udleveres. Samlinger af disse oplysninger til brug for statistik kan, hvis respondenternes anonymitet bevares, udleveres fra ICPSR i overensstemmelse med gældende servicepolitik

Récupéré en direct depuis OpenAlex et désinversé. Les résumés ne sont pas conservés dans cette base de données : les index inversés représentent 8,6 Go des 9,3 Go de texte de la base, et le serveur dispose de 13 Go libres.