Consumption-based impacts

Denne kandidatafhandling undersøger hvordan forbrug i en del af verden påvirker klima, miljø og\nsundhed i en anden. Specifikt handler den om dansk forbrug af soja, hvordan det medfører en øget\nproduktion af soja i Sydamerika, og hvordan dette er med til at ødelægge miljø og sundhed lokalt,\nmens udvidelse af produktionen er med til at fjerne regnskov og anden natur, som resulterer i\nøgede CO2 udledninger. Formålet er således at undersøge de konsekvenser vores forbrug har\nrundt omkring i verden. Endelig undersøges de forslag der er lagt frem for at mindske dansk sojaforbrugs\npåvirkninger, samt vurdere hvorvidt disse forslag vil være i stand til dette.\nAfhandlingen omhandler kun dansk forbrug af soja og dets påvirkning i Argentina og Brasilien.\nAfhandlingen afgrænses således, på trods af at Danmark efterspørger en relativt lille del af den\nglobale sojaproduktion, mens andre lande i EU samt Kina efterspørger betydeligt større mængder.\nDanmark er dog en vigtig spiller i EU og en af de største eksportører af svinekød i verden, hvortil\nsojaproteinet bliver efterspurgt. Samtidig omhandler afhandlingen kun Argentina og Brasilien,\nmens andre lande i Sydamerika samt Canada og USA også producerer soja, da disse to lande er de\nprimære eksportører til Danmark.\nUndersøgelsen er baseret på en teori om forbrugsbaseret klimapåvirkning, som er blevet udviklet\nop igennem sen-90’erne, 00’erne og start-2010’erne som en reaktion på FN’s metode til udregning\naf drivhusgasudledninger (Mózner, 2012; Peters & Hertwich, 2008; Rothman, 1998; Schaeffer &\nde Sá, 1996; Subak, 1995). FN’s produktionsbaserede model er baseret på data over produktionsudledninger\ninden for det enkelte lands grænser, og tager derfor ikke højde for, om et land producerer\nprodukter til eksport eller importerer en stor andel af sine forbrugsgoder. Nogle forskere\nviser hvordan en stigende andel af de globale drivhusgasudledninger stammer fra produktionen\naf produkter, som senere bliver eksporteret til et andet land (Peters, Minx, Weber, & Edenhofer,\n2011). Andre forskere har studeret Storbritannien, hvor de viser at stigninger i de forbrugsbaserede\nemissioner har oversteget reduktionen af de produktionsbaserede emissioner (Barrett et al., 2013; Helm, Smale, & Phillips, 2007). Forskerne argumenterer derfor for, at den forbrugsbaserede\nmetode bør indlemmes som et tillæg til FN’s metode for udregning af CO2-udledninger.\nMed udgangspunkt i en modificeret version af denne teori og litteraturen om sojaproduktion udvikledes\net case studium baseret på det socialkontruktionistiske paradigme, den abduktive tilgang\nsamt en undersøgelse af sekundære kilder. Den sekundære data blev samlet via forskellige databaser\nunder CBS’ bibliotek og kildesøgninger i Google Scholar, samt fra forskellige NGO’ers, brancheorganisationers\nog regeringskabinetters hjemmesider. Numerisk data blev samlet fra forskellige\nnationale statistikbureauer, såsom Danmarks Statistik, Eurostat og den argentinske landbrugsundersøgelse.\nDisse forskellige data blev analyseret i en tematisk analyse vha. åben- og aksekodning samt en indholdsanalyse,\nhvor koder fundet i litteraturen, såvel som koder fundet direkte i data, blev anvendt.\nResultaterne blev efterfølgende diskuteret på baggrund af teorien med det mål at vurdere hvilken\npart der er ansvarlig for de påvirkninger sojaproduktionen har.\nPå baggrund af analysen og diskussionen konkluderes det, at Danmark er ansvarlig for en relativt\nbeskeden andel af de konsekvenser forbruget af soja har. Da den forbrugsbaserede metode tilskriver\npåvirkninger til den endelige forbruger af det endelige produkt, og da Danmark nok er endelig\nforbruger af sojaproteinet, bliver størstedelen svinekødet, hvortil sojaen blev importeret, efterfølgende\neksporteret til andre lande i EU samt til Japan og Kina. Bare 10 % af dansk svinekød bliver\nspist af danske forbrugere, mens de resterende 90 % bliver eksporteret. Det ændrer dog ikke ved,\nat danske forbrugere, politikere og producenter kan være med til at forbedre forholdene i den argentinske\nog brasilianske sojaproduktion, enten ved køb af certificeret bæredygtig soja, eller ved\nudvikling af alternative proteinkilder.\nDet konkluderes yderligere, at en certificering vil være i stand til at mindske påvirkninger til miljø\nog sundhed, men da efterspørgslen på land vil fortsætte vil en certificering af sojaproduktion ikke\nhjælpe til at mindske CO2-udledninger fra skovhugst og anden brug af land, hvorfor en udvikling\naf alternative proteinkilder er en mere fremtidsholdbar løsning. Det konkluderes, at certificering\ner en brugbar kortsigtet løsning, som kan mindske miljø- og sundhedspåvirkning indtil de alternative\nproteinkilder er færdigudviklede

Récupéré en direct depuis OpenAlex et désinversé. Les résumés ne sont pas conservés dans cette base de données : les index inversés représentent 8,6 Go des 9,3 Go de texte de la base, et le serveur dispose de 13 Go libres.