Approaching Anthropological Architecture:Tools for Designing Shared Space

Med virksomheden Henning Larsen som empirisk afsæt udvikler denne afhandling en anvendelsesorienteret antropologisk ramme for tilgange til ”shared space” i forbindelse med arkitektonisk design og evaluering. Afhandlingen er organiseret i tre dele. Første del introducerer projektet og feltet og diskuterer relevant teori og litteratur. Anden del præsenterer fire anvendelsesorienterede cases i form af tre artikle. Gennem eksempler fra konkrete projekter udført af arkitektfirmaet illustrerer hver case en måde at tilgå design eller evaluering af ”shared space”. Tredje del udfolder forholdet mellem første og anden del. Dette sker gennem diskussion af spændingsfeltet mellem rumlige begreber udviklet gennem arkitektonisk design og kropslig rumlig erfaring. Tilsammen skitserer de tre dele en tilgang, hvorigennem antropologiske teorier med henblik på udvikling af arkitektonisk designpraksis kan finde anvendelse som begrebsmæssige redskaber til fortolkning, design og evaluering af ”det fælles” i forhold til lokalisering af rumlighed og steders udbredelse. Kapitel et introducerer projektet og diskuterer relevante aspekter af feltet, dets afgrænsning og processen med at generere empirisk materiale. Kapitel to udforsker skæringspunkter mellem antropologi og arkitektur, begyndende med grundlæggende tilgange fra Morgan, Bourdieu og Lévi-Strauss. Dernæst udforskes forholdet mellem arkitekten som figur og antropologi gennem et materialitetsperspektiv, den rumlige vending, den affektive vending, non-reprenstational theory, og aktør-netværksteori. Dette fører til en diskussion af ”ruination” og en præsentation af tidligere eksempler på samarbejder mellem antropologer og arkitekter i form af såkaldte Environment Behavior Studies. Kapitel tre anvender Wittgensteins begreb om sprogspillet til at udfolde produktionen af fælles rumlige begreber, såsom ”luksusrum” eller ”ikke-sted”. Ved at udvikle og anvende begreberne reference, fælles og brud som konceptuelle værktøjer analyseres et mislykket bidrag til en arkitektkonkurrence om en togstation i Sverige. Kapitel fire anvender Merleau-Pontys Phenomenology of Perception til at udvikle en metode til at udforske divergerende rumopfattelser med henblik på at løse konflikter i forbindelse med udarbejdelsen af et forslag til design af en ny universitetsbygning ved Ryerson University i Canada. Kapitel fem udforsker begreberne sandhed, åbenbaring og rum, som Heidegger udvikler i forhold til at forstå kunst som en måde at udfolde rumlig oplevelse og forholdet mellem det delbare, det u-delbare, verden, jorden, det begribelige og det ubegribelige. Kapitel seks diskuterer forholdet mellem afhandlingens forudgående kapitler. For at udfolde forholdet mellem ”the shared” og rumlighed indenfor arkitektonisk design præsenteres et afsluttende etnografisk eksempel. Gennem dette fremhæves arkitektonisk tautologi som en måde at undersøge skjulte trade-offs, der udfolder sig implicit i forbindelse med produktionen af ”shared space”. Denne afhandling stiller spørgsmålet: ”What do we share when we share space?” Dette spørgsmål besvares ved at udforske det historiske forhold mellem antropologi og arkitektur og ved at demonstrere, hvorledes eksisterende koncepter og teorier kan anvendes på konkrete arkitektoniske projekter og for, i overensstemmelse med ph.d.-projektets opdrag, at udvikle nye værktøjer til at designe ”shared space”. I processen anvendes teori som både linse og metode – ways of seeing i forhold til ways of doing – og begreber bringes i spil som redskaber til at nærme sig antropologisk arkitektur. Dette bibringer firmaet Henning Larsen Architects en anvendelsesorienteret ramme, som muliggør lokalisering af ”shared space” gennem arkitektonisk designpraksis.

Récupéré en direct depuis OpenAlex et désinversé. Les résumés ne sont pas conservés dans cette base de données : les index inversés représentent 8,6 Go des 9,3 Go de texte de la base, et le serveur dispose de 13 Go libres.