Præparation af palæontologisk materiale

Indledning 2. Historisk Oversigt Fossiler Palæontologi Vigtige personer i palæontologiens historie 3. Dannelsen af Fossiler Nedbrydning af Organismen Hvilke faktorer spiller ind på dannelsen af fossiler Mineraler i fossilomdannelsen Diagenese i knoglevævet Fossilkategorier 4. Feltkonservering Fund af fossil Rystelser og sprækker Løbende vurdering af tilstanden Sikring før transport Værktøj i udgravningen Cyclododecan som hjælpemiddel til transport af fossiler 5. Dokumentation 6. Mekanisk Præparation i Laboratoriet Viden om fossilet Valg af præparationsmetoder Håndværktøj Pneumatisk håndværktøj Sandblæsning Ultralyd Petroleumsmetoden 7. Syrepræparation på Vertebrater Fremgangsmåde til bestemmelse af korrekt syrekoncentration Udregning af pH værdi for forskellige koncentrationer af syre Syrepræparation Fremgangsmåde for simpel syrepræparation Bed Bone teknik Transfer teknik 8. Saltproblematik Salte Nedbrydning af fossiler på grund af letopløselige salte Fjernelse af letopløselige salte fra fossiler 9. Pyritproblematik Pyrit Nedbrydning af pyrit Konservering af pyritsyge fossiler 10.Sikkerhed og Sundhed Sikkerhed på værksted og laboratorium Sikkerhed i feltarbejdet 11.Konsolidering af Fossiler Krav til konsolideringsmidlet Påføring af konsolideringsmiddel Anvendte konsolideringsmidler 12. Limning af Fossiler Krav til lim til fossiler Limtyper Valg af lim Fremgangsmåde Beskrivelse af de anvendte lime Lime til porøse fossiler Lime til uporøse fossiler 13.Restaurering af Fossiler Afformningsmaterialer Udfyldningsmaterialer og -metoder Retouchering 14. Montering til Udstilling Praktisk monteringsarbejde Udstilling 15.Magasinering Opbevaring af fossilt materiale Skabe og hylder Termiske bevægelser og vandindhold i sten Partikler Anbefalinger for opbevaringsmiljøet Støttekappe i magasineringen 16.Omkonservering af Fossiler Grunde til at udføre omkonservering Midler brugt i den palæontologiske konservering før 1940 Omkonservering af ældre rekonstruktioner 17.Litteraturliste 18. Bilagsliste Bilag nr. 1 Bilag nr. 2 Johann Jakob Scheuchzer (1672-1733) J. Scheuchzer startede rent professionelt ud med en doktorgrad i medicin og fortsatte videre over i matematikken.Han er dog mest kendt for sine beskrivelser af naturen, og de ting han indsamlede på sine rejser.Hans rejser ledte ham til alle egne af Schweiz, hvor han over årene beskrev den schweiziske natur, bjerge, gletschere men også fossiler.Rent professionelt var han præget af sin tid og holdt derfor sine observationer op imod den bibelske beskrivelse af skabelsen.Han beskriver i Lithographia Helvetica fossiler, som "underfundige tilfældigheder" eller som "efterladenskaber fra syndfloden".Hans beskrivelse af et skelet fundet i Oeningen, Tyskland lyder "skelettet af en af de berygtede mænd, hvis synder bragte den skæbnesvangre syndflod over verden".Scheuchzer navngav skelettet Homo diluvii testis (mennesket som var vidne til syndfloden).Da Cuvier i 1812 undersøgte skelettet viste det sig at være rester af en kæmpe salamander, der til Scheuchzer's tvivlsomme ære blev navngivet Andrias sheuchzeri.I J. Scheuchzers tekst Piscium querelae et vindiciae fra 1708 er han mere kontant i sit forsvar af fossile fisks organiske oprindelse og giver flere beskrivelser af fossile fisk og hajtænder.Hans eftermæle giver ham ikke al den ære, han fortjener, blandt andet fordi han i 1706 rapporterer om gode retskafne mænd, der har set drager i de schweiziske bjerge (noget man stadig troede på dengang).Carl von Linné (1707-1778) C. Linné publicerede i 1735 første udgave af sin klassifikation af levende organismer i Systema Naturae.Da værket når sit tiende oplag i 1758 (Sarjeant 1997 p. 340) var det steget fra 11 sider, til at klassificere 4400 arter af dyr og 7700 arter af planter.C. Linné arbejdede med klassifikation ud fra lighedspunkter mellem arterne og søgte at opdele arterne i rige, klasse og familie.Ligeledes søgte C. Linné at simplificere navngivningen af arterne, der på daværende tidspunkt ikke var systematiseret.I stedet for lange beskrivende latinske navne kom C. Linné frem til et system med et dobbelt navn til hver art.Først et artsnavn, der kort beskrev arten, sat sammen med et slægtsnavn (Gayrand-Valy1993 p. 57).C. Linnés hierarkiske klassifikation og binomiale navngivningssystem er forløberen for al moderne klassifikation.At C. Linné ikke var helt uvidende om hvad han havde opnået med sit system, ses nok bedst i 1758 hvor han i Systema Naturae vælger at bruge et af sine egne citater (Gustafsson 1979)."Gud skabte verden, Linné satte den i system"Jean-Baptiste Lamarck (1744-1829) J. Lamarck, der oprindeligt var uddannet botaniker, blev efter den franske revolution udnævnt til professor for invertebratområdet, der ikke var et særligt prestigefyldt område på den tid.Man mente, at alle invertebrater kunne deles op i to grupper: Insekter og orme, noget J. Lamarck dog hurtigt ændrede, med nye klassifikationer, opdelinger osv.J. Lamarck's teorier, der blev fremsat i hans værk Zoologisk filosofi fra 1809, gik ud på, at egenskaber vil nedarves fra forældre til deres afkom, og at arter vil forandre sig over tid under tilpasningen til nye miljøer.Noget mere direkte mente Lamarck også, at tillærte/tildannede karakteristika kunne nedarves direkte.For eksempel ville evnen fra en fugl, der har brugt halsen meget, give dette træk videre til sit afkom.Forandringer i arterne ville dog ske meget langsomt og vil ikke kunne måles med en menneskelig målestok.Denne meget direkte nedarvning på kun en generation har i stor udstrækning været afvist, indtil man begyndte at arbejde med undersøgelser af individuelle genmutationer.Gener, der bliver "tændt og slukket" af specifikke miljømæssige faktorer, vil give forandringer i genmaterialet.Dette lader til at være mest tydeligt i planter, hvor cellerne, der bruges til at producere næste generation dannes sent i deres livscyklus.J. Lamarck´s evolutionsteorier var under stor kritik, og mange angreb den i hans levetid, og de blev først efter hans død anerkendt af blandt andre Charles Darwin.Georges Cuvier (1769-1832) G. Cuvier udvidede Linné's klassifikationssystem, og anses af mange at være "faderen" til Vertebrat Palæontologien og "opfinderen" af den sammenlignende anatomi.Ydermere var han den første, der fastslog, at tidligere tiders livsformer kunne uddø, noget der indtil da kun havde været kontroversielle spekulationer (Bretsky 1979 p. 379; Gregory 1979 p. 843).G. Cuvier troede ikke på arternes udvikling men i stedet på en uforanderlighed.Enhver ændring i en organisme ville ødelægge den hårfine balance og gøre det umuligt for den at overleve.For at understøtte denne teori sammenlignede han datidens katte og ibiser med de mumificerede eksemplarer, Napoleon havde haft med hjem fra Egypten.Da disse arter ikke havde forandret sig på 5000 år, mente han med sikkerhed at kunne bevise sin teori om uforanderlighed (Gayrand-Valy 1993 p. 380).At der blev fundet så mange fossiler, der viste arter, der ikke længere fandtes, forklarede G. Cuvier ved, at de forskellige dyreformer er dukket op i rækkefølge, og at hver af dem har afløst en tidligere art, der er blevet udryddet ved en geologisk revolution/katastrofe (Bretsky 1979 p. 380).G. Cuvier's ideer fik ham til at gå imod mange andre videnskabsmænd på hans tid blandt andet J. Lamarck.Efter at have lavet undersøgelser, der viste, at den afrikanske og indiske elefant var to forskellige arter, fortsatte G. Cuvier med sammenligninger holdt op imod fossiler af mammutter fra Europa og Sibirien og kunne således påvise, at disse var forskellige fra begge nulevende arter (Gregory 1979 p. 843).Efter dette fortsatte G. Cuvier med undersøgelse på undersøgelse, der dokumenterede eksistensen af store pattedyr, der ikke lignende nogen nulevende art: Kæmpedovendyr, irsk elg, amerikansk mastodont og mange andre og startede derved den moderne palæontologi.Mary Anning (1799-1847) Mary Anning kom fra en fattig familie fra Lyme Regis i Dorset på sydkysten af England.På trods af at hun var en kvinde uden videnskabelig baggrund i 1800 tallet, står hun og delvist også hendes familie for nogle af de vigtigste fund inden for palæontologien.Blandt andet det første og mange følgende skeletter af Ichthyosaur og det første skelet af Plesiosaur (Gayrand-Valy 1993 pp. 101-102).Mary Anning havde et godt øje for at finde fossilerne samt dyrenes anatomi.Da hun var i midten af tyverne overtog hun ansvaret for familiens forretning med at indsamle og sælge fossiler.Efter at Plesiosaur skelettets ægthed var blevet anerkendt af G. Cuvier, der indledningsvist havde sat spørgsmålstegn ved dette, blev Anning familiens arbejde bredere respekteret i videnskabelige kredse (Torrens 1995).Richard Owen (1804-1892) R. Owen, der var meget influeret af G. Cuvier arbejdede med sammenlignende anatomi og beskrev blandt andet vertebratfossilerne, som C. Darwin havde indsamlet på The Beagle.R. Owen definerede mange af termerne, der stadig bruges inden for biologien blandt andet homologi, defineret som det samme organ i forskellige dyr under enhver form og funktion.For eksempel opbygningen af en flagermusvinge, sælluffe, kattepote og en menneskehånd, der alle viser den samme grundplan, med identiske eller meget ens knogler og muskler.I 1839 flere år før komplette skeletter af moa'en var fundet, kunne R. Owen ud fra et fragment, fastslå at der havde levet kæmpefugle uden evnen til at flyve på New Zealand.Owen var ligeledes den første til at rapportere om et bemærkelsesværdigt Jura fossil: Archaeopteryx lithographia, som han dog, måske af personlige grunde, beskrev som umiskendeligt fugl og ikke, som den af C. Darwin allerede spåede "urfugl" med ikke sammenvoksede fingre/vinger (Archibald 1997 p. 219; Christiansen 2003 p. 18, 21).R. Owen's måske største taxonomiske handling blev, da han i undersøgelserne af de reptillignende fossile knogler af Iguanodon, Megalosaurus, og Hylaeosaurus fastslog, at de ikke var i øgler, men repræsenterede en fjern familie eller sub-orden, noget han

Fetched live from OpenAlex and de-inverted. Abstracts are not stored in this database: the inverted indexes are 8.6 GB of the frame’s 9.3 GB of text, and the host has 13 GB free.