Den internationale værdiundersøgelse, 1990 (Danmark)

Det skal pointeres, at beskrivelsen af undersøgelsens emne tager sit udgangspunkt i situationen, som den var, da DDA oprindeligt fik kendskab til projektet. Der er sket mange ting siden, og mange af oplysningerne, bl.a. om projektets teori, er forældede.Dette projekt er den danske del af et internationalt spørgeskemaprojekt. Projektets titel er ''EVSSG - The European Value System Study Group''. Projektet drejer sig om måling af befolkningens værdier på forskellige dimensioner i et stort antal lande over hele Verden. Dette er den anden bølge af interview. Den første gennemførtes i 14 lande, herunder Danmark, i begyndelsen af 1980''erne. Det betyder, at der her bliver tale om et enestående og overordentligt omfattende datamateriale, fordi der kommer til at foreligge umiddelbart sammenlignelige data fra en lang række lande målt på to forskellige tidspunkter. Baggrund Da den første værdiundersøgelse blev foretaget i Europa i begyndelsen af 1980''erne, var der ingen dansk akademisk deltagelse, men projektet blev finansieret fra Tyskland, fordi man der mente, at den danske situation m.h.t. sociale værdier og værdiudvikling var et betydningsfuldt led i forståelsen af europæiske forhold. Kendskabet til projektet er i Danmark sket gennem kontakter til nordiske forskerkredse. Dette er dog først sket inden for de seneste år, hvorfor data næsten ikke har været analyseret i Danmark. I 1987 blev den danske undersøgelse dokumenteret hos Dansk Data Arkiv (DDA-0829: International værdiundersøgelse, 1981-1983 (Danmark)). De danske data er benyttet i nordiske sammenligninger, og for tiden er man i den danske forskergruppe i færd med analyser på dette materiale. Perspektiv Værdier opfattes i almindelighed i sociologien som abstrakte idealer, der knyttes til fænomener, man opfatter som ønskværdige. I forhold til holdninger er værdier mere grundlæggende og udtrykker dybereliggende prioriteringer. I de senere år har man viet større interesse til studiet af værdier. Blandt årsagerne til dette kan nævnes: 1. En stigende skepsis over for teorier om individuel, rationel nyttemaksimerende adfærd. I stedet understreges, at individet forholder sig til bredere samfundsmæssige normer og vurderinger i sine handlingsvalg. 2. Det er blevet tydeligt, at nationale og internationale konflikter og skel ikke alene kan forklares med socioøkonomiske modeller. Man bør tillige inddrage faktorer som bl.a. sprog og religion, der går på tværs af socioøkonomiske forskelle. Også fremvæksten af begrebet ''politisk kultur'' indicerer nye forklaringsformer. 3. Studiet af ukonventionel politisk adfærd kan illustrere, at klasse- eller erhvervsposition ikke er tilstrækkelige indikatorer for deltagelse. I stedet må man i højere grad inddrage forklaringer, der bygger på deltagernes værdier. På alle disse områder kan man således se, at sociale værdier i stigende grad bliver væsentlige forklaringsfaktorer. Det foreliggende værdiprojekt giver omfattende muligheder for at foretage mere detaljerede analyser på dette område. Undersøgelsen vil bestå af et spørgeskema, som er identisk i alle deltagende lande. Projektet gennemføres i samtlige vesteuropæiske lande, Sovjetunionen, Polen, Ungarn, USA, Canada, Mexico, Venezuela, Japan, Australien og New Zealand. Den danske del af projektet er finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og Forskningsdirektoratet. Undersøgelsens datamateriale er indsamlet af Socialforskningsinstituttet. Teori På det overordnede plan giver projektet mulighed for analyse af den i den offentlige debat almindelige antagelse om, at der sker en opløsning af samfundsmæssige normer. Gennem sammenligning af data med 10 års mellemrum kan det konkret vurderes, om der faktisk er tale om sådanne ændringer, og hvilke befolkningsgrupper det i givet fald vedrører. Generelt set forventer primærundersøgerne, at værdier er kommet til at spille en større rolle som determinant i forhold til tidligere. Interesser er betegnelsen for værdier, der er knyttet til en objektiv position. Man vil i projektet arbejde med to ''objektive'' positioner med tilhørende interesseartikulationer: Køn og arbejdsstilling. Det er en central hypotese i dette projekt, at stilling inden for de sidste 10 år har fået mindre betydning som determinant for værdier. Man forventer derimod, at køn vil have fået stigende betydning. Dertil kommer andre grundlæggende variable. Specielt påviser visse undersøgelser væsentlige værdimæssige forskelle mellem generationer, medens andre har påvist, at uddannelse er en væsentlig determinant i forhold til græsrodsbevægelsesaktivitet. Generelt forventer primærundersøgerne imidlertid, at værdimæssige forklaringer vil være mere væsentlige end interessebaserede. Dette hænger sammen med en tendens til opløsning af traditionelle strukturer og kulturer, især dem, der er bundet til stilling. Det skal altså undersøges, i hvilken grad stilling, køn, alder og uddannelse har betydning som uafhængige variable for forskellige værdier, men det er en generel hypotese, at værdier ikke alene skal betragtes som en afhængig, men også som en uafhængig variabel. Et eksempel kan hentes fra studiet af nye sociale bevægelser, hvis deltagere ganske vist overvejende tilhører bestemte stillingskategorier, men hvor de værdier, der udtrykkes, ikke kan tilbageføres til de pågældende gruppers socioøkonomiske interesser. Snarere vil hypotesen være, at generelle værdier vedrørende bl.a. medbestemmelse og deltagelse kan forklare såvel værdier i forhold til arbejde og fritid som i forhold til politik. Mere specifikt vil man i projektet undersøge værdier og adfærd inden for følgende områder: Fritid, arbejde, religion, familie, moralnormer, samfund og politik. Første bølge af undersøgelsen fra 1981 viser, at der er betydelige forskelle mellem befolkningsgrupper, regioner og nationer inden for hvert af disse værdisæt. Der skal kort redegøres for nogle antagelser inden for hvert af disse områder: Fritid: Hvad forklarer forskelle i fritidsadfærd samt holdninger til fritid: a. Det antages ofte, at værdier knyttet til fritiden afhænger af arbejdet. Denne hypotese må imidlertid vurderes i forhold til hypoteser om værdimæssige forklaringer. Dette hænger sammen med en testbar antagelse om, at fravær af moralnormer og regler medfører større valgfrihed og dermed variation i fritidsaktiviteter. Det er med andre ord muligt at vurdere, om fritidsaktiviteterne i stigende grad almengøres, eller om de knyttes til arbejdsposition. b. Hvis hypotesen om arbejdets betydning kan bekræftes, må den undersøges i forhold til to konkurrerende hypoteser. 1) Fritid er en forlængelse af arbejdets indhold og karakter, eller 2) fritiden er kompensation for arbejdet. c. Fritidsordninger og -aktiviteter afhænger af familiens og individets livscyklusplacering. Et nyt trin i livscyklus (fx første barn) aktualiserer nye fritidsaktiviteter og -holdninger og nedtoner andre. Arbejde: a. Det antages, at befolkningens holdninger til arbejde generelt er blevet mere præget af krav om tilfredsstillende arbejde og medbestemmelse end tidligere, hvor instrumentelle værdier var mere fremherskende. b. I forbindelse med arbejdsløsheden undersøges forskellige gruppers (ældre, etniske grupper etc.) krav på arbejde. Hertil kan knyttes to konkurrerende hypoteser: 1) Personer i arbejde er mere negative over for disse grupper end personer, der ikke er i arbejde. 2) Holdningerne til dette spørgsmål afhænger af generelle politiske holdninger mere end af arbejdsstilling. Også her kan altså testes, hvorvidt værdier kan analyseres som afhængig såvel som uafhængig variabel. Religion: Danmark er kendt som et stærkt sækulariseret samfund. Projektet giver mulighed for at teste dette over tid samt se forskelle mellem befolkningsgrupper, herunder især generationsforskelle. Det er her nødvendigt at anvende et multidimensionalt sækulariseringsbegreb. a. Den overordnede antagelse er, at på trods af kirkens fortsatte svækkelse er befolkningen i dag mere religiøst interesseret end for 10 år siden. b. Det antages, at der sker en religiøs privatisering på bekostning af den institutionelle religion. c. Kirkelige holdninger har som værdikilde ændret sig. De, der var unge i 60''erne, fastholder deres afvisning af kirken, men de, der var unge i 70''erne og 80''erne, har større accept af kirkelige værdier. d. Den generelle sækularisering/moderniseringsantagelse må vurderes i forholdet til kulturelle påvirkninger. Det er her antagelsen, dels at der er en øget religiøs pluralisme i Danmark, dels at der eksisterer en kirkelig kernegruppe (1981-undersøgelsen angiver størrelsen heraf til 10-15 pct.), som i stigende grad ønsker at markere den danske identitet og folkekirkelige værdier. Familie: a. Den høje skilsmissefrekvens indicerer, at æ

Fetched live from OpenAlex and de-inverted. Abstracts are not stored in this database: the inverted indexes are 8.6 GB of the frame’s 9.3 GB of text, and the host has 13 GB free.