Notat om ministerielle karrierer

Christensen og OpstrupMagtudredningen 2.0Side 2 af 40 "I must not spend time on the qualities upon which discrimination should be exercised.To some extent earlier training may be taken into account-to a much larger extent the service given in more recent days.Sound judgment, quickness of despatch, capacity to advise, adaptability to circumstance, tactful handling of men, the ability to hear everything and say nothing, are qualities to be sought for.These may be found within or outside the department in which the present vacancy exists, and in the majority of cases the fitness of the candidate will outweigh the mere question as to where he is at present located."(Sir William Hart 1930) Veje til magt og myndighed Embedsfolk indtager en central position i det politisk-administrative system.Som medarbejdere og chefer i centraladministrationen spiller de en dobbeltrolle som dem, der udmønter regeringens politik i administrativ praksis, således som den er lagt ned i lovgivningen og finanslovens bevillinger, samt som støtter og rådgivere for regeringen og de enkelte ministre i alt, hvad de foretager sig i embeds medfør.Det er roller, som er forlenet med formel myndighed og uformel magt.Derfor er spørgsmålene om, hvilken karrieremæssig baggrund ministeriernes embedsfolk har, og hvordan man kan undersøge den, i sig selv interessante (Veit 2025a): Hvad har de med i bagagen i form af erfaringer fra deres eget arbejdsliv, og hvad ligger der i deres personlige baggrund, først og fremmest gennem uddannelsen?Politologisk tager interessen imidlertid til, når endnu et spørgsmål bliver stillet og besvaret: Hvordan forløber deres karrierer?Hvilke konsekvenser har embedsfolkenes karrieremæssige baggrund for deres arbejde og adfærd?Ja, har den konsekvenser?Dette notat belyser disse spørgsmål. Klassiske embedsmænd og nutidige embedsfolkDansk centraladministration bygger på traditioner med lange historiske rødder.Den er derfor præget af nogle grundtræk, som ligger fast.Vigtigst er det rodfæstede meritbureaukrati, hvor stillinger på alle niveauer forudsætningsvis bliver besat efter en vurdering af ansøgernes faglige kvalifikationer.Lige så vigtig er den institutionelle ramme for ansættelse og arbejde, som er kombinationen af ministerialsystem og ministerstyre.Ministerialsystemet indebærer centraladministrationens opdeling i en række sideordnede ministerier Christensen og Opstrup Magtudredningen 2.0 Side 3 af 40 (ressorts); ministerstyret befæster ministrenes position som politiske forvaltningschefer for hvert af disse ressortområder.Inden for denne tradition må man sondre mellem den klassiske embedsmand og nutidens embedskvinde/-mand (Christensen 2024).Den klassiske embedsmand var ansat som tjenestemand på livstid.Ansættelsesområdet var snævert afgrænset til ministeriet, og en livslang karriere kunne forløbe -og gjorde det ofte -inden for ministeriet.Den klassiske embedsmand var enten jurist eller havde anden videregående uddannelse (ingeniør, læge mv.) eller en etatsuddannelse (DSB, forsvaret, politiet, postvæsenet, skat og told).Og ja en mand.Nutidens embedskvinde/-mand er sjældent ansat som tjenestemand.Det er faktisk kun ministeriernes departementschefer, der er ansat som tjenestemænd på åremål, indtil de efter en årrække glider over i permanent ansættelse.Det forudsætter dog, at deres ansættelse ikke bliver bragt til ophør forinden.Andre embedskvinder-/mænd er ansat enten efter kollektiv overenskomst eller på individuel kontrakt (cheferne) (DJØF 2023).Der er ingen antagelse om livslang ansættelse.Tværtimod er ansættelsesområderne udvidet.De er for embedsfolk i ministeriernes departementer, dels ministeriet, hvor de her og nu er ansat, inkl.underliggende styrelser, myndigheder og institutioner dels andre ministeriers departementer.Den gamle skarpe sondring mellem departementernes jurister og styrelsernes specialister har yderligere mistet sin relevans.En forklaring er, at kandidater med andre samfundsvidenskabelige uddannelser end jura, fortrinsvis økonomer og politologer, er kommet til; en anden, at etatsuddannelserne som rekrutteringsgrundlag for en ministeriel karriere er forsvundet, når man ser bort fra officerskorpset; en tredje, at samfundsvidenskabelige kandidater med departemental baggrund i høj grad beklæder ledelsesposter i styrelserne (Christensen 2024; Christensen og Opstrup 2025).Tidligere tiders centraladministration byggede på en forudsætning om arbejdet som embedsmand som en livslang ministeriel karriere.Det var også i høj grad praksis, ligesom praksis var, at ministerielle chefer, herunder også ledende embedsmænd defineret som embedsmænd over kontorchefniveau i departementer, styrelser og generaldirektorater altovervejende havde arbejdet sig op igennem hierarkiet inden for et og samme ministerium (Christensen 1980: 290-302).Ansættelse uden for centraladministrationen tidligere i karriereforløbet forekom, hvad enten det drejede sig om andre grene af den offentlige forvaltning/sektor eller privat ansættelse.Begge dele var dog undtagelsen.Enkelte ministerier med en stærk juridisk tradition Christensen og Opstrup Magtudredningen 2.0 Side 4 af 40

Fetched live from OpenAlex and de-inverted. Abstracts are not stored in this database: the inverted indexes are 8.6 GB of the frame’s 9.3 GB of text, and the host has 13 GB free.