Grønttorvsgrunden: proposal for a new city district at the Copenhagen wholesale market site in Valby
Notice bibliographique
Résumé
Udgangspunktet for dette speciale, er programmet for parallelopdrag omhandlende en ny bydel på Grønttorvsgrunden i Valby, udfærdiget af Juul l Frost Arkitekter. Baggrunden for programmet er, at Grønttorvet i 2011 flytter sine funktioner til nye og mere tidssvarende anlæg i Tåstrup. Dermed opstår en enestående mulighed for, at etablere en ny, spændende og levende bydel i overgangszonen mellem forstadskvarterenes villavejsidyl og den pulserende metropol – København. Den overordnede målsætning for Grønttorvsgrunden er, at der skal bygges 2000 nye boliger og at de 1000 arbejdspladser, der i dag eksisterer på grunden, skal erstattes af et tilsvarende antal nye arbejdspladser. Derudover skal der integreres en funktionsblanding af forretninger og forskellige servicefunktioner. Dette skal være med til at sikre, at den nye bydel bliver en selvstændig, levende bydel på alle tidspunkter af døgnet og året. Bydelen skal kunne tilbyde et varieret byliv, et godt handels-, erhvervs- og kulturliv, institutioner samt attraktive boliger til alle samfundsklasser. Vision med forslaget er, at integrere det bedste fra storbyen med det bedste forstæderne. Dannelsen af kontrastfyldte urbane pladser og rum prioriteres højt og der skal således være plads til områder med larm, kaos og overraskelser samtidig med, at andre områder skal besidde ro, orden, tryghed og nærvær. De historiske aspekter fra tidligere funktioner nyfortolkes i områdets kontekst som en del af dannelsen af stedets nye identitet. Sporene fra den industrielle fortid skaber således rammerne for en ny fortælling. Befolkningssammensætningen afspejles i Valbys mange, små erhvervsdrivende, skæve eksistenser, kontoransatte og mangeartede nationaliteter og –religioner. Denne palet af mangfoldighed, krydres med individer, der har et kunstnerisk og innovativt ståsted, der kan tilføre stedet vitalitet og skævheder. Den nye bydel skabes over tid med Torvehallen, som katalysator og omdrejningspunkt - ikke kun for Grønttorvsgrunden, men i særdeleshed også for de andre igangsatte byudviklingsområder i Valby og København som helhed. Den uforudsigelige og dynamiske proces skal give rum for forandring og midlertidighed. Med forslaget tages initiativ til, hvordan et tidligere industriområde, med en forholdsvis kort historie, omdannes til en ny bydel. Netop den korte historiske baggrund placerer Grønttorvet i en mellemtid. Industrianlæg fra efter 1950 anses generelt ikke at have den samme arkitektoniske værd, i relation til bygningsbevaring, som ældre industrianlæg med markante, historiske og arkitektoniske bevaringsværdige industribygninger, som det bl.a. ses på Carlsberg. Den ny bydel skabes ud fra reminiscenserne af de eksisterende bygninger. Linjer fra de omkringliggende områder trækkes ind på området og danner de overordnede, kileformede, strukturer. Strukturerne fungerer retningsgivende og rumskabende og danner grundlaget for den landskabsarkitektoniske bearbejdelse af stedet med funktionsmæssigt forskellige pladsdannelser og markante beplantningselementer. Arkitektonisk lægger forslaget op til en dannelse af forskellige kvarterer med forskellig arkitektur, -funktioner, -højde og –bebyggelsesprocent. Planen opfordrer ligeledes til forskelligartet landskabsarkitektur og tillader at nye tendenser kan præge bebyggelsen og det urbane landskab over tid. Forslaget giver bydelen mulighed for, at udvikles fra dag ét efter de første af de nuværende erhvervsdrivende, er flyttet til Tåstrup. Eksisterende bygninger lejes ud billigt til innovative kræfter hvilket fungerer som startskuddet til skabelsen af en ny bydel.
Récupéré en direct depuis OpenAlex et désinversé. Les résumés ne sont pas conservés dans cette base de données : les index inversés représentent 8,6 Go des 9,3 Go de texte de la base, et le serveur dispose de 13 Go libres.
Comment cette classification a été obtenuedéplier
Prédiction machine sur la base complète
Imitation des enseignantsNi prévalence calibrée, ni vérité terrain. Validation humaine à venir. Le volet Gemma est une étiquette directe du modèle pour chaque travail de la base, lue sur la notice réduite au titre. Le volet Codex est un classifieur appris des 10 348 étiquettes directes de Codex et calibré sur les taux pondérés de l'échantillon; les champs sans appui suffisant ne portent aucun appel Codex. Le mode candidate est l'union des deux volets; le consensus est leur intersection. Ces sorties portent le statut machine_predicted_unvalidated et ne sont pas des étiquettes humaines.
Scores du classifieur distillé par catégorie (deux têtes)
| Catégorie | Codex | Gemma |
|---|---|---|
| Métarecherche | 0,002 | 0,002 |
| Méta-épidémiologie (sens strict) | 0,001 | 0,002 |
| Méta-épidémiologie (sens large) | 0,001 | 0,001 |
| Bibliométrie | 0,001 | 0,001 |
| Études des sciences et des technologies | 0,012 | 0,003 |
| Communication savante | 0,011 | 0,004 |
| Science ouverte | 0,004 | 0,008 |
| Intégrité de la recherche | 0,011 | 0,007 |
| Charge utile insuffisante (le modèle a refusé de juger) | 0,154 | 0,025 |
Scores machine (provisoires)
Les deux têtes enseignantes du modèle étudiant, lues sur ce travail. Un score ordonne la base pour la relecture; il n'affirme jamais une catégorie, et le statut de validation accompagne chaque rangée tel quel.
Scores de référence d'un modèle non mature (critères de maturité non atteints, 7 itérations). Un score ordonne; il n'affirme jamais une catégorie.
score_only:v0-immature-baseline · tel quel depuis la passe de notation : score_only signifie que le nombre peut ordonner les travaux, et qu'aucune étiquette de catégorie n'en découleClassification
machine, non validéePrédiction automatique; un appel candidat d’une seule source (Gemma direct ou Codex distillé), pas un consensus.
Le détail, modèle par modèle et score par score, se trouve en fin de page sous « Comment cette classification a été obtenue ».